OF Harrestrup
  • Sidste Nyt
  • Om OF Harrestrup
    • Kort over området
    • Lokalbladet OF Harrestrup
    • Historien bag Skovlunde
  • Dokumenter
    • Økonomi og budget
    • Kontingent
    • Regler og baggrund for OF Harrestrup
    • Referater
    • Nyhedsbreve
    • Kolonihave indsatsen
    • Vandaflæsning
  • Bestyrelsen
    • Kontakt Bestyrelsen
    • Åbningsdatoer og tider
  • Praktiske forhold
    • Når du vil købe hus
    • Når du vil sælge
    • Når du vil bygge
    • Hegns ansøgning
    • Handicap-skilt
    • Udlejning af fælleshus >
      • Kalender
    • Tingbogen
    • Renovation og affald
    • Lidt om . . . . .
  • Arkiv side

Velkommen til OF Harrestrup


Små Lys i Mørket

Lørdag den 4. januar 2020 kl. 17.00 - 19.00

Har du ikke allerede planlagt at tilbringe årets første weekend i Harrestrup, kan dette måske få dig til at overveje alligevel at lægge vejen forbi.
Som en hyldest til det gode naboskab har vi skabt en vintertradition, vi kalder ’Små lys i mørket’ og som simpelthen går ud på at mødes ved Valhalla og at starte året med at tænde lys og hylde fællesskabet. 

Traditionen startede i 2018. Her blev det, efter en tid med indbrud, brand og hærværk endnu engang tydeligt at medlemmerne i Harrestrup mener dét der med fællesskabet alvorligt. At vi står sammen og passer på hinanden!
Med Ballerup Kommunes hårde udspil om en ny lokalplan er der i år ekstra grund til at samles og vise at vi tror på at lyset vil vinde til sidst  så vi også i fremtiden kan nyde vores fritidsliv, fællesskab og gode naboskab, Derfor har vi også gjort lidt mere ud af det i år - ligesom vi har inviteret vores venner fra de øvrige Frie Haveforeninger til at deltage. Vi håber at rigtig mange af medlemmerne vil bakke op om denne smukke vinter-tradition.

Vi har hyret trioen OlsenMadsenOlsen, til at sørge for lidt god musik og stemning til lejligheden. De spiller “Music from back then”, med et repertoire der dækker over Blues, Swingtime o.l. – numre som du måske har glemt at huske eller omvendt!!
Og findes der noget bedre i den mørke tid end at mødes omkring vinterbål og fakler, varme sig med varm kakao og skumfiduser over bål (og et lille glas) i godt selskab?
​

Der bliver tid til at grine og sludre og til at blive lidt varm indeni over alt dét, som fællesskabet og et godt naboskab kan. Medbring gerne egne lys, lanterne eller fakler.
For foreningens mange nye medlemmer er det naturligvis også en god måde at møde naboerne på, inden den nye sæson går i gang … om ikke så længe.
Så grib vanterne, træk i den varme sweaters, tag børnene, kæresten, naboen og et tæppe under armen og nyd en hyggelig og stemningsfuld stund i naboskabets navn.


Billede
Billede
Vel mødt !!!

Glædelig Jul & Godt Nytår

Bestyrelsen i OF Harrestrup ønsker alle vores medlemmer en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Billede
Vi er gået på juleferie og træffes igen Lørdag den 4. januar, dels til bestyrelsens træffetid i bestyrelseslokalet ml. 10.00-12.00, dels til Lysfest, hvor vi igen tænder Små lys i Mørket fra 17.00 - 19.00

HUSK VANDAFLÆSNING 2019

Det er dit ansvar, at dit forbrug af vand er indberettet til bestyrelsen og at aflæsningen sker rettidig. 
Sidste deadline for aflæsning er 31. december kl. 24.00.

Billede
Modtager vi ikke din indlæsning rettidigt vil du vil blive pålagt en bod på kr. 300

Du kan indsende din aflæsning på følgende måde; 
​
1/ Via hjemmesiden
Skriv dit navn, adressen på din parcel, din aflæsning  og din e-mail, så vi evt. kan kontakte dig, hvis vi har spørgsmål til aflæsningen. 
Tryk derefter på indsend - og afvent at du få en tekst, der kvitterer for modtagelsen. 

2/ Via Mail
​Send en mail til vand@ofharrestrup.dk med dit navn, adressen på din parcel og din aflæsning. 

3/ Du kan også indsende din aflæsning manuelt ved at smide vores vandaflæsningsskema ind i foreningens postkasse på Klubhuset, Frejavej 44
Du finder vandaflæsningsskemaet her.

    Vandaflæsning

Indsend

De Frie Haveforeninger


​OF Harrestrup har igennem en del år samarbejdet med de øvrige haveforeninger i Ballerup, primært i forbindelse med det lokalplansarbejde der blev påbegyndt i 2015.
I 2019 har dette samarbejde vokset sig endnu stærkere, især til de øvrige 4 haveforeninger i Ballerup, der ikke er medlem af  kolonihave-forbundet; OF Ågerup, Andelsforeningen Godthåb, HF Hanevadsholm og HF Harrestrupvænge.  

Og det er dette uformelle forum vi til dagligt kalder for 'De  Frie Haveforeninger i Ballerup'.
Billede

Fælles julemarked

Som en flot afslutning på årets samarbejde deltog De Frie Haveforeninger i Ballerups julemarked på Kirketorvet. Og det var vi rigtig glade for. 

Det gav os en enestående chance for at lære hinanden meget bedre at kende og arbejde sammen på tværs på en ny måde. 

Det blev til mange gode snakke og nye bekendtskaber og endnu engang viste OF Harrestrups medlemmer, at de altid er klar til at give en hånd.  

TAK til alle, der valgte at deltage.  
TAK til vores søsterforeninger og deres medlemmer
​TAK til alle de frivillige, der tog både en og to vagter i boden.
Også stor TAK til alle de medlemmer, det donerede kager eller hjalp os med udsmykning og ned-pakning og TAK til alle de medlemmer der lagde vejen forbi og hjalp med at sprede julehygge og smil.


Julemarked på Kirketorvet

Kom og vær med når vi, sammen med vores venner fra De Frie haveforeninger, deltager på årets julemarked på Kirketorvet i Ballerup. Vi har fået en enestående chance for at sælge gløgg og æbleskiver på en af torvets boder over tre weekender. 
Ikke alene giver det os fra Harrestrup en chance for at mødes her i den kolde tid, men vi får også mulighed for at lære medlemmerne i vores søsterforeninger bedre at kende. Og det glæder vi os rigtig meget til. 
Julekommiteen i Ballerup, der står bag arrangementet har lavet et flot program med julehygge for hele familien;

Julemarkedet åbner fredag den 29/11 kl. 15.00 Juletræet tænders kl. 17.30
Julemusik med Ballerup Musikskole
Massere af børneaktivitieter, kom og hils på julemanden, hyg med bål, juledekorationsværksted, fiskedam og pony ridning. 

Billede
Vi får brug for hjælp, til at dekorerer og bemande boden, og ikke mindst til at sprede smil og julehygge over de næste 3 weekender. Vi håber at Harrestrups medlemmer vil bakke massivt op om dette flotte arrangement. 
​Hvem ved måske bliver dette en ny tradition, vi kan se frem til.

Hvis du vil hjælpe - kan du tilmelde dig her
Uanset om du vil give en hånd med til det praktiske eller ej
- så håber vi du lægger vejen forbi og gir et smil og deltager i festlighederne. 
​VEL MØDT !!!


Julemarkedet afholdes på Kirketorvet, for enden af gågaden:
 
Fredag 29/11, Lørdag 30/11, Søndag 01/12
Fredag 06/12, Lørdag 07/12, Søndag 08/12
Fredag 13/12, Lørdag 14/12, Søndag 15/12
 
Tidspunkt: Fredage kl. 15.00 – 19.00 samt Lørdag/Søndage kl. 11.00 – 16.00
 

Billede

Sæt X i Kalenderen
Lørdag den 4. Januar 2020 kl. 17.00

​fejre vi traditionen tro, at vi nu går en
lysere tid i møde.
Det gør vi ved at tænde  
Små lys i mørket

Vi håber at se rigtig mange i år 
​ 

Træffetid i vintersæsonen

​I vinterperioden fra 1. oktober til 31. marts holder vi åbent den første lørdag i måneden fra klokken 10.00 til 12.00. Det er i Klubhuset på Frejavej 44

​Du kan læse mere om hvordan du træffer os i vinterhalvåret her

Ændringer i Bestyrelsen

Michelle Skov har valgt at trække sig fra bestyrelsen. 
Vi siger TAK for hendes store arbejde og indsats for foreningen. Hun vil blive savnet.
​
​Eigil Staal-Nielsen er indtrådt i bestyrelsen pr. 25/11
Johannes Nielsen er konstitueret som Næstformand.

HUSK VANDAFLÆSNING 2019

For at få den mest korrekte aflæsning for året er det bedst
​at din aflæsning ligger så tæt på den 31. december som muligt.
Billede

Der er dit ansvar, at dit forbrug af vand er indberettet til bestyrelsen og at aflæsningen sker rettidig. 
Sidste deadline for aflæsning er 31. december kl. 24.00.

For sen aflevering pålægges med bod på 300 kr.

Har du allerede lukket for vandet i år er du velkommen til at indsende din aflæsning allerede nu. Men hvis du stadig skal bruge vand i weekender eller ferier, så vent. For at få den mest korrekte aflæsning for året er det bedst at din aflæsning ligger så tæt på den 31. december som muligt.

Vandet afregnes via din kontingentopkrævning. Vi skal derfor ikke bruge dit konto nr. 

Ballerup Kommunes kolonihaveindsats

Den 28/10 2019 godkendte Ballerups Kommunalbestyrelse køreplanen og principperne for kolonihave-teamets videre arbejde med den nye lokalplan. Og det er langtfra den lokalplan som vi havde håbet på - og var stillet i udsigt under de sidste forhandlinger. 

​Bemærk: Lokalplanen er IKKE vedtaget endnu – og vi giver ikke op!

Principperne er:
Billede
​Anvendelse:
•  At modvirke ulovlig beboelse via et forbud om ophold i kolonihaver i tidsrummet fra kl. 21.00 til kl. 07.00 i perioden fra 1. oktober indtil den 1. april på nær de dage, der er omfattet af Ballerup Kommunes ferieplan for kommunens folkeskoler, samt uge 8 og evt. udvalgte weekender. 

• Dog skal ophold i en kolonihave udgøre mindre end 6 måneder ud af de seneste 12 måneder.

Dette er en væsentlig forringelse af vores nuværende opholdsbestemmelser. OF Harrestrup er naturligvis indstillet på, at kæmpe for at vores vilkår ikke bliver forringet. 
​


Bebyggelse:
• Et hovedhus på maks. 60 m2 og småbygninger på maks. 20 m2 – dog kun 10 m2 pr. bygning. Det samlede bebyggede areal på hvert lod må ikke overstige 80 m2.

• Småbygninger må ikke placeres i direkte tilknytning til hovedhuset og skal derfor placeres min. 2,5 m derfra. Dog må der etableres en åben overdækket terrasse på maks. 10 m² i tilknytning til hovedhuset, så længe der stadig er min. 2,5 m fra den åbne overdækkede terrasse hen til øvrige småbygninger.

Ovenstående gælder kun for nyt byggeri.
Alle de bygninger der er opført lovligt i dag efter de eksisterende regler, bliver ikke berørt at dette. 

Er dine byggetilladelser i orden? 

Når lokalplan bliver varslet her til efter- eller foråret, indtræder der ’foreløbig retsvirkning’. Det vil sige at der i en periode i op til et år – eller indtil lokalplanen er vedtaget – kun kan udstedes byggetilladelser, såfremt de holder sig indenfor såvel de gamle, som de nye regler. Dertil kan der forekomme yderligere begrænsninger, afhængig af hvad kommunen varsler. 
​
Derfor er det tid til at berigtige, at dine byggetilladelser stemmer overens med de faktiske forhold. Du skal være særlig opmærksom, hvis du har tilladelse til en overdækket terrasse og denne er lukket med sider.
For en god ordens skyld bør du sikre dig, at du har alle de rigtige papirer på dit hus.
Derfor afholder Byggeudvalget i samarbejde med vores byggesagkyndige Carsten Lohse ekstraordinært åbent;
Onsdag den 13. november kl. 17.00 – 20.00
Her kan vi tjekke dine eksisterende byggetilladelser og tegninger og give vejledning i at tegne.

Aktivistmøde

I en sag som denne er det vigtigt at stå sammen. Og lige nu har vi brug for al den hjælp, vi kan få.

Vi påtænker en række tiltag for at få politikernes og borgernes opmærksomhed – og håber vi derigennem kan påvirke processen.

Forhandlingsudvalget vil derfor gerne invitere til aktivist møde. Hvis du på nogen måde har tid og lyst til at give en hånd med, så håber vi at se dig/jer
Onsdag den 27. november kl. 18.30-21.30.
Af hensyn til vores planlægning, vil det være dejligt, om du/I melder retur, hvis I ønsker at deltage. Send gerne en mail med: jeg deltager den 27. november med 1 person til kolonihave@ofharrestrup.dk
Såfremt du har idéer til tiltag vi kan gøre, hører vi meget gerne fra dig inden mødet. Så send gerne et par ord om din idé og et telefonnummer vi kan kontakte dig på.
 


Sæsonafslutning

​Så blev det tid til at takke af og sige pænt farvel, efter en travl og hyggelig sæson. Vejret var ikke helt med os, men vi grillede ufortrødent de sidste pølser og der blev krøbet sammen under pavillonen til en god snak. Legepladsen var som altid populær. Trioen OlsenMadsenOlsen fik desværre mandefald, men Erik og Poul fra Harrestrups Band sprang til og stod for underholdningen i Valhalla. Tak for det. 

Efter arrangementet var årets frivillige inviteret til lidt godt at spise og drikke, som tak for al deres hjælp i sæsonen. Stor TAK til vejrepræsentanterne, Bankoholdet, Musikgruppen, Motionsholdet, De Grønne Mænd, Festudvalget f. Sankt Hans, Legepladsudvalget, og alle de medlemmer der har hjulpet til, til årets arrangementer. Også en kæmpe TAK til Kim og Erik, der har hjulpet os med at holde græsset pænt, under Martins sygdom. 
Vejret var lunefuldt, men humøret højt, hos de fremmødte. Tak til alle de medlemmer, der lagde vejen forbi. Og sidst, men ikke mindst ... TAK for en rigtig god sæson. ​

​Medlemsmøde 26. september

Flot fremmøde til medlemsmødet om Ballerup Kommunes Kolonihaveindsats. Der er ingen tvivl om at kommunens tiltag er noget der interessere medlemmerne i Harrestrup. Ca. 100 deltager mødte op for at høre sidste nyt om kolonihave-indsatsen. Og der blev snakket ivrigt i pausen, med servering af hjemmebagt kage, kaffe og the.
Har du - som medlem - spørgsmål eller forslag til Harrestrups forhandlingsudvalg kan du skrive til dem på: kolonihave@ofharrestrup.dk 

Ønsker du at komme på OF Harrestrups mailingliste vedr. nyheder om kolonihaveindsatsen kan du skrive til ovenstående mail-adresse. Husk at opgive navn og adresse på din parcel. 
Billede

Sæsonafslutning 2019

Lørdag den 28. september fra kl. 16.00 - 18.00 inviteres alle medlemmer til en forhåbentlig festlig og hyggelig sæsonafslutning foran Valhalla.

Vi har stadig et anker øl på lager, og massere af pølser i fryseren - så nu ruller vi grillen frem en sidste gang for i år og siger 'farvel og tak' for en god sæson. 

Vi har hyret trioen OlsenMadsenOlsen, til at sørge for lidt god musik og stemning til lejligheden. 
Trioen består af “gamle” garvede musikere, herunder vores egen Erik Olsen fra Idunvej, med en fælles passion for “Music from back then”. Deres repertoire dækker over Blues, Swingtime o.l. – numre som du måske har glemt at huske eller omvendt!!

Vi håber at rigtig mange medlemmer har lyst til at deltage, så vi kan lukke og slukke for sæson 2019 med manér. 

Vel mødt !!!​
​
​
Billede
Efter arrangementet har bestyrelsen inviteret sæsonens frivillige fra bankoudvalget, musikcaféen, festudvalget, legepladsudvalget, motionsholdet, vejrepræsentanter m.m. til lidt godt at spise, som tak for deres hjælp og engagement i sæson 2019.
​
​

HUSK 
​Medlemsmøde om Ballerup Kommunes Kolonihaveindsats

Torsdag den 26. september kl. 19.00 i Valhalla
​

Hvis du er interesseret i at vide mere om hvad der sker i forbindelse med Ballerup Kommunes Kolonihaveindsats og hvad det evt. kan betyde for dig - så kom og vær med

Mobilmasten ved Vidarstien

Så er mobilmasten ved Vidarstien nedtaget og fjernet. Efter at vi i næsten 11 år har udlejet pladsen til TT-netværket er mobilmasten nu fjernet og kørt væk.
​Telemasten blev kun benyttet at ét enkelt teleselskab nemlig Telia-Telenord og det er altså kun de medlemmer, der har Telia-Telenord (eller en af deres underselskaber) der kan forvente en forringet dækning. Teleselskabet oplyser dog at alarm opkald altid vil blive viderestillet til den nærmeste mast - uanset selskab - så ingen bør være nervøse for at de ikke kan ringe 112. 
​

​Vejarbejdspenge for 2019

​Leje af Valhalla i 2020

Hvis du har deltaget i vejarbejde i 2019, så husk at tjek din kontingentopkrævning for oktober kvartal. 
Her skulle der gerne være refunderet 800 kr. 

​Bemærk, at der også er fratrukket 200 kr. Det er det sidste a conto betaling af de 800 kr., der jo indbetales med 200 kr. hvert kvartal. 
​Lørdag den 5. oktober åbner vi for booking af Valhalla for sæson 2020. Nærmere info følger. 

Vi har sat priserne op og ændret så man nu kan leje Valhalla for et døgn ad gangen. Du er naturligvis velkommen til at leje Valhalla for en hel weekend.
Prisen er 500 kr. pr. døgn.

​Til Kamp mod rotterne

​Der har i sommerens løb været meldinger om rotter i Harrestrup. Der er nu ikke noget nyt i at vi har rotter, og faktisk er der i år en lille nedgang i rotteanmeldelserne i forhold til sidste år. Alligevel har bestyrelsen valgt at gå i dialog med Ballerup Kommune og Rentokil, der står for rotte bekæmpelsen i vores område. Dels vil vi gerne have bedre overblik over hvorvidt der er brud på vores kloakker eller andre steder, hvor vi som forening kan sætte ind, dels vil vi gerne være bedre til at informere medlemmerne om, hvad de hver især kan gøre for at forhindre rotter. Det har resulteret i at vi nu påtænker at starte et samarbejde med Rentokil om 'Grøn Rottebekæmpelse', en målrettet indsats over en længere periode, der gerne skulle resultere i at vi for alvor kommer rotterne til livs (så meget det nu engang er mulig) - uden at bruge de sædvanlige store mænger gift. 
Der vil komme mere information om dette, så snart vi har fået aftalerne på plads. 
​
Men vi får brug for hjælp fra medlemmerne. Det er først og fremmest i haverne at rotterne skal bekæmpes. Vi appellerer derfor til at medlemmerne følger nedenstående råd:

​
Billede
Har du husket at opsamle og fjerne dine nedfaldsfrugter fra haven? Det gælder også de frugter der er faldet ned på fællesarealerne
​- Hønsehuse og lignende skal sikres imod indtrængen af rotter.
- Nedfaldsfrugter og andet spiseligt skal opsamles og fjernes fra haven
- Huse og hytter skal sikres mod indtrængen af rotter
- I perioder hvor husene ikke er beboet, er det vigtigt, at toiletter bliver sikret ved at slå - brættet ned og stille noget tungt oven på brættet.
- Sikre gulvafløb mv. så de er tillukket.
- Generelt renhold i haven, så rede steder bliver minimeret
- Drop fuglefodring. ​Fodring af fugle er en af de hyppigste årsager til forekomst af rotter. Fodre du fugle fodrer du også rotter.

​Fantastisk afslutning på Banko sæsonen

Onsdag den 28. august var der travlhed i Valhalla. Tilslutningen til årets sidste banko aften var ganske overvældende og der blev endnu engang sat ny rekord med hele 138 fremmødte Banko-entusiaster. 

​Udenfor blev der serveret gratis pølser, sponsoreret af et medlem fra Jættevej, der i øvrigt også havde sponsoreret en af de mange flotte gevinster, nemlig en rejse til Norge. Herudover var der sponsorater fra Marias Landhandel og Min Bolighandel - ligesom udvalget havde indkøbt en sand gaveregn af fine gevinster.
Billede
Bankoudvalget fra venstre: AnneGrethe, Jeannette, Kate, Judith, Kim & Jane. Nederst: Tina & Rie
Banko-udvalget har, som altid, ønsket at give overskuddet tilbage til medlemmerne. Og det var især den rekordhøje deltagelse der medvirkede til de ekstra fine gevinster i år. Det betød også at der kunne doneres kr. 400 til drikkevarer til Motionsholdets sæsonafslutning. 

Som lovet blev årets bankohaj kåret. Men det blev til hele 4 banko-hajer i stedet for 1.; Som repræsentant fra den yngre generation af bankohajer blev Pia fra bord 1 kåret, derudover blev Jørgen, Laila og Leif kåret som de garvede banko hajer. Tillykke. 
​
Stor TAK til Banko-udvalget for en hel forrygende Banko-sæson.
​Vi er mange, der allerede glæder os til næste år!

Martin på ferie

Martin, vores områdeansvarlige, holder ferie frem til den 23. september. Her skulle han gerne være frisk nok til at vende tilbage på fuld tid igen, efter hans arbejdsskade i foråret. 
I den mellemliggende periode får vi hjælp til at slå græs af Erik fra Idunvej, der har lovet at holde græsset nogenlunde nede, indtil Martin er tilbage. Dejligt at vi har så mange frivillige hænder her i Harrestrup, der er klar til at hjælpe når det brænder på.
TAK

Gigabit

Det ser ud til at der stadig er steder, som Gigabit skal udbedre efter at de lagde fiber ind i 2018.
​Det vil vi gerne samle op på, så vi kan gå til Gigabit med en samlet liste.
​
Har du noget, som du mener bør udbedres af Gigabit på veje, stier eller fællesområder, så skriv til kontakt@ofharrestrup.dk seneste den 30. september 
​
​På forhånd tak for hjælpen. 
​

​Musikcafé med spændende gæsteband

​Lørdag den 31. august fyrer vi igen op i grillen til fællesspisning og hygge i musikcaféen.

Det er nu 4. gang at Musikgruppen i Harrestrup stiller op med et hyggeligt arrangement med fadøl, godt selskab, god stemning og ikke mindst levende musik. 
- Vi åbner dørene kl. 17.00
​- Grillen tændes kl. 17.30
- Musikken starter kl. 19.00

Musikken
Den levende musik starter kl. ca. 19.00 med en blanding af blød pop i egne kompositioner, samt populære covernumre, der både kan hygges og danses til. Denne gang kommer Harrestrup Musik i en mere akustisk udgave og der afsluttes med det spændende gæsteband, Flaw Fiction fra Ballerup, som spiller med bred inspiration fra Rock/Blues verden, til tider med lidt teknisk skarp kant.. Dizzy, Doors og Lenny Kravitz kunne være nøgleordene.

kl. 19.00 - 20.00 Tonica & FairyKey
Kl. 20.00 - 22.00 Harrestrup Musik
kl. 22.00 - 24.00 Flaw Fiction
Billede

​Fællesspisning

Tag kæresten, børnene og naboerne under armen og pak en hyggelig kurv. 
Vi dækker op, gør klar og tænder grillen, for dem der har lyst til at grille.
Maden og servicen medbringer I selv, drikkevarerne, kan du købe for en billig penge i baren, der som altid bestyres af vores DreamTeam. 


Vi håber at rigtig mange af medlemmerne har tid og lyst til at deltage. Børn og gæster er som altid mere end velkomne.

​Husk at du selv skal medbringe både mad og service

​Rotter i Harrestrup

Der er rotter allevegne. Også her i Harrestrup.
​Og her på det seneste er der spottet rotter flere steder i foreningen. 
Vi er i dialog med kommunen om hvordan vi som forening bedst kan hjælpe med at komme rotterne til livs. Det vil vi vende tilbage til senere. ​

Men den egentlige indsats skal komme fra medlemmerne selv. Vi vil derfor bede alle, der ser tegn på rotter om at melde det på Ballerup.rotteweb.dk​ 
Melder du det her, vil rottefængeren automatisk få besked og kan rykke ud. Det er en stor hjælp for rottefængeren, at du skriver lidt bemærkninger, samt kontakt oplysning, så han kan kontakte dig for evt. spørgsmål. Det gælder også selvom du 'bare' har set en rotte på stien eller i en anden have end din egen. 
Billede
Haverne bugner af nedfaldsfrugter, som er med til at tiltrække rotterne. Så vil du undgå rotter kan du være med til at forebygge det ved at samle dine nedfaldsfrugter op. ​

Banko - for sidste gang i år

Billede
​Har du aldrig været til banko i Harrestrup? … så er det nu du skal tage chancen - for Bankoudvalget har lagt op til et brag af en afslutning med massere af ekstra store gevinster. 
Det er Onsdag den 28. august, at Banko-udvalget slår dørene op for sidste gang i denne sæson. Der er gratis pølser m/ brød så længe lager haves. 

Dørene åbnes kl. 18.00
Spillet går i gang kl. 19.00
Årets bankohaj hyldes kl. 21.20
Trækning af ekstra præmier 21.30
Vel mødt !!!

​Sidste chance for at deltage i vejarbejde i 2019

Så er det sidste chance for at deltage i vejarbejdet i 2019 og dermed få refunderet 800 kr. !

Lørdag den 24. august kl. 10.00 - 12.00 afholdes den sidste fælles vejarbejdsdag, hvis du endnu ikke har deltaget på din egen vej. 
Vi mødes foran 'Det nye klubhus' på Frejavej 44.
​Husk at du skal krydses af. 

Har du parcel på Asynjevej kan du også nå at deltage Søndag 1. september kl. 10.00 – 12.00. 
​Her mødes I på en af vejens parkeringspladser. 

Og husk at vejarbejdet er en god og hyggelig måde at møde dine naboer på. 
Billede
Hygge og god stemning, da Jætterne fra Jættevej holder deres sidste vejarbejdsdag den 21. August

​Havepatruljen kommer forbi din parcel i uge 34

​Formålet er at fastholder en vis standard i foreningen og bevarer et pænt og nogenlunde ensartet udseende ud mod vores fælles arealer.
​
Der er individuelle forskelle på, hvad den enkelte opfatter som pænt og i orden, derfor denne lille vejledning i hvad Havepatruljen ser efter.
  • Græsset er rimeligt slået og ikke er for langt.
  • Der er ryddet og vedligeholdt på fællesarealer i en afstand på 1 meter fra skellet.
  • Hækken er velklippet og må ikke være højere end 2 meter, og bredden må ikke overstige 0,5 meter.
  • Standere til telefon, el o.l. er holdt fri så der er tilgang til dem.
  • Grene der hænger ud over fællesområder har en frihøjde på 3 meter.
  • Der henligger ikke byggematerialer, jord eller lignende materiale på fællesarealer.

Retningslinjerne er taget fra vores ordensbestemmelser som er godkendt på generalforsamlingen.

Af hensyn til evt. kørestole, rollatorer, bårer og lignende, skal flisestien holdes fri for græs. Vi henstiller derfor til at græskanter op til fliser skæres min. en gang om året.

​Finder vi noget, som vi mener der skal rettes får du en venlig henvendelse, om hvad der skal udbedres med en frist for udbedresen. Bringes forholdene ikke i orden, vil foreningen sørge for at en gartner udfører arbejdet for din regning.

Telemast i Harrestrup???

9. august
Der har været forlydender om at der skulle opsættes en mobilmast på Kommunens jord for enden af Gefionvej, som erstatning for den mast, der snart nedtages for enden af Vidarstien.
Dette er ikke korrekt !!

På generalforsamlingen i marts 2018 blev det besluttet at opsige lejeaftalen med Telia. Aftalen var indgået i august 2008 med en uopsigelighed på 10 år og en opsigelsesperiode på 12 måneder. Det betød at aftalen først kunne opsiges i august 2018 og at Telia havde et år til at finde en alternativ placering.
 
Telia har så i første omgang henvendt sig til vores naboer i Kildegården. Her valgte man at spørge medlemmerne, der på deres generalforsamling i foråret stemte NEJ tak til Telias forespørgsel.

​Allerede i juni var bestyrelsen i dialog med Kommunen, der informerede os om at Teleselskabet herefter havde ansøgt om at opsætte telemasten på deres jord mellem Kildegården og OF Harrestrup.
Ballerup Kommune valgte efterfølgende at afvise teleselskabets ansøgning. Dels er å-løbet beskyttet, dels har Kommunen ingen interesse i at opsætte en mast som begge foreninger har afvist.

​Teleselskaberne har pligt til at indberette planlagte master til Energistyrelsen og dét gjorde Telia i forbindelse med ansøgningen til kommunen. Det er energistyrelsen, der på den baggrund har medtaget en planlagt mast på masterdatabasen.dk - et kort der giver en oversigt over alle eksisterende og planlagte mobilmaster i Danmark.​

Billede
Teleselskabet har i foråret anmodet om at kunne forlænge lejeperioden i yderligere 6 måneder. Den anmodning valgte bestyrelsen at afvise, for at ære generalforsamlingens beslutning. Masten nedtages i september 2019.
​Og det var en kopi af et sådan kort, der blev postet på facebook, der satte hele miseren i gang.
Bestyrelsen har efterfølgende fået en del henvendelser fra bekymrede medlemmer. Men sagen har som sagt intet på sig. 
​
Kortet på masterdatabase.dk opdateres kun hvert kvartal, så selvom Kommunen har givet afslag må vi forvente at den 'planlagte mast for enden af Gefionvej' vil fremkomme på kortet indtil kortet opdateres næste gang. 
Vi har en rigtig god dialog med kommunen om denne sag og opfordre til at der ikke spredes yderlige rygter.

Vi informerer naturligvis medlemmerne, hvis der skulle ske mere i sagen. Masten for enden af Vidarstien nedtages i september. 


Hjertestarteren til reparation

6. august
Vi har desværre igen problemer med hjertestarteren, der viser fejl. Det betyder at vi har været nødt til at sende den til reparation. I skal derfor være opmærksom på at hjertestarteren i en kort periode er nedtaget. Vi giver besked så snart den er opsat igen. ​

Rust i vandet

3. august
Flere medlemmer har oplevet problemer med rust i vandet efter at Brandvæsenet har foretaget et brandhaneeftersyn. De oplyser; "Du skal som borger blot lade vandet løbe indtil det igen bliver klart."
Det brune vand er ikke farligt.

Blomster i lange baner

Billede
​Det ser ud til, at såvel medlemmer som forbipasserende, har taget rigtig godt imod vores forsøg med at så blomster langs Harrestrupvej. 

Der er flere der har spurgt hvilken blomsterblanding vi har brugt. Det er en blanding af mellem-høje sommerblomster fra DSV frø.
Blandingen består af;  
Brudeslør, Chrysanthemum, Evighedsblomst, Guldvalmue, Hundetunge, Jomfru i det grønne, Kornbloms-mix, Jomfruskørt, Morgenfrue, Marmelukærme, Mølleblomst, rød hør, Silkeskørt-mix, Silkevalmue og Sommer Adonis.


Vejarbejde 2019

Der opkræves kr. 800 i aconto vejpenge. Beløbet opkræves med 200 kr. pr. kvartal via kontingentopkrævningen. Det vil sige, at det først er i sidste kvartal at det fulde aconto beløb er indbetalt.
​
Deltager man i vejarbejdet i 2019, modregnes de 800 kr. i kontingentopkrævningen for 4. kvartal. Dette er en ny procedure ift. tidligere år. 


De 800 kr. der opkræves i vejpenge, skal arbejdes af i 2019 i perioden maj-september afhængig af de enkelte vejrepræsentanters planlægning.
En del af vejene har allerede afholdt 2 x vejarbejde for i år. Andre har planlagt 2. vejarbejdsdag efter sommerferien. 

​Var du forhindret i at deltage på 1. vejarbejdsdag kan du nå det endnu. - Husk at du skal krydses af. 
​
Datoer for vejarbejde: 
 - Asynjevej: Søndag 1. september kl. 10.00 – 12.00
- Bjarkesvej: Torsdag den 8. august kl. 17.00 – 19.00
- Ceresvej: Er afholdt
- Danvej: Er afholdt
- Emblavej: Torsdag den 8. august kl. 18.00 – 20.00
- Frejavej: Torsdag den 8. august kl. 18.00 – 20.00
- Gefionvej: Er afholdt
- Huginsvej: Er afholdt
- Idunvej: Er afholdt
- Jættevej: Onsdag den 21. august
- Vidarstien: Torsdag den 8. august kl. 18.00 - 20.00

Har du ikke mulighed for at deltage på det planlagte vejarbejde på din egen vej, kan du deltage i fælles arbejde:
Lørdag den 24. august kl. 10.00 -12.00 – Frejavej 44.

​Sæt X i kalenderen
​

Lørdag den 31. august
​Musikcafé m/fællesspisning
Torsdag den 26. september
Medlemsmøde kl. 19.00
Lørdag den 28. september
​Sæsonafslutning

​Ballerup Kommunes kolonihaveindsats

Et af de områder vi har haft særligt travlt med siden vi som bestyrelse tiltrådte i marts, er Ballerup Kommunes Kolonihaveindsats. Der er allerede nu blevet afholdt en hel del møder. Udover et dialogmøde med Ballerup Kommune den 4. april, har der været afholdt 5 møder med henholdsvis forhandlingsudvalget i Ågerup, Hovedbestyrelsen i OF, Formandskabet og ikke mindst de øvrige frie haveforeninger og repræsentanter fra kolonihaveforeningerne.
Dertil kommer en lang række forberedende møder i Harrestrups forhandlingsudvalg (der består af formanden og næstformanden) og så har vi naturligvis diskuteret det flittigt i bestyrelsen.
Omdrejningspunktet for møderne har været at få etableret det bedst mulige samarbejde med de forskellige aktører inden Kommunens Kolonihaveindsats for alvor går i gang.

Information til medlemmerne
Bestyrelsen ved at dette emne er noget som medlemmerne interesserer sig for. Og vi vil naturligvis gøre os umage med at holde jer orienteret om hvad der sker. Det er imidlertid ikke et emne, der er enkelt at formidle.

På nuværende tidspunkt er der meget lidt konkret at berette. Og vi må forvente at der i de kommende år vil blive afholdt mange, mange, mange flere møder. Bestyrelsens plan var, at vi i løbet af sommeren ville holde et informationsmøde for Harrestrups medlemmerne. Da dialogmødet den 4. april var et indledende møde, forventede vi at kunne indkalde til et sådant medlemsmøde efter det 2. møde med kommunen. Dette møde trak dog af flere årsager ud, og Kommunen har nu udskudt det for anden gang. 

Et par af vores medlemmer har efterlyst et referat fra dialogmødet med Ballerup Kommune. Men da vi endelig fik fremsendt et referat, stod det klart at det ikke var et referat, som haveforeningerne fandt hverken fyldestgørende, retvisende eller som et reelt udtryk for hvad der kunne konkluderes for mødet. Haveforeningerne har siden sendt deres indsigelser til kommunen. Vi har derfor ikke fundet det hverken relevant eller hensigtsmæssigt, at lægge kommunens referat på vores hjemmeside.

Selvom vi på nuværende tidspunkt endnu ikke har en dato for nyt møde med Ballerup Kommune har vi valgt at indkalde til medlemsmøde inden vi lukker ned for sæsonen. Her vil vi give en status, fortælle lidt om hvad vi ser af udfordringer og muligheder - og ikke mindst drøfte hvordan vi bedst fremadrettet kommunikerer med medlemmerne om denne sag. Vi håber I har lyst til at deltage til: 
​
Medlemsmøde om Ballerup Kommunes Kolonihaveindsats
Torsdag den 26. september kl. 19.00 i Valhalla


Juni / juli 2019

Hjertestarteren

Så virker hjertestarteren igen. 
Efter en kort periode at have været ude af drift, er hjertestarteren nu igen fuldt funktionsdygtig.

​

​Én postkasse til det hele

Vi har flyttet det gamle byggekontor og samlet alt under ét tag. Det betyder også at der nu kun er én postkasse til det hele. Du finder den på Frejavej 44.
​
Billede
Billede

​Havepatruljen kommer snart på besøg

​Foreningen har gennem mange år haft en havepatrulje, der kommer forbi alle parceller 1-2 gange om året. Formålet er at fastholder en vis standard i foreningen og bevarer et pænt og nogenlunde ensartet udseende ud mod vores fælles arealer.
Der er individuelle forskelle på, hvad den enkelte opfatter som pænt og i orden, derfor denne lille vejledning i hvad Havepatruljen ser efter.
​
  • Græsset er rimeligt slået og ikke er for langt
  • Der er ryddet og vedligeholdt på fællesarealer i en afstand på 1 meter fra skellet.
  • Hækken er velklippet og må ikke være højere end 2 meter, og bredden må ikke overstige 0,5 meter.
  • Standere til telefon, el o.l. er holdt fri så der er tilgang til dem
  • Grene der hænger ud over fællesområder har en frihøjde på 3 meter.
  • Der henligger ikke byggematerialer, jord eller lignende materiale på fællesarealer.

Retningslinjerne er taget fra vores ordensbestemmelser som er godkendt på generalforsamlingen.
Finder vi noget, som vi mener der skal rettes får du en venlig henvendelse, om hvad der skal udbedres. 

Der er desværre sket en fejl, så dele af vores 'sidste nyt' er forsvundet. Vi arbejder på at reetablerer det.  

OF Harrestrup, Frejavej 44, 2740 Skovlunde, CVR-nr. ​32995063
OF Harrestrup - Copyright © 2019
  • Sidste Nyt
  • Om OF Harrestrup
    • Kort over området
    • Lokalbladet OF Harrestrup
    • Historien bag Skovlunde
  • Dokumenter
    • Økonomi og budget
    • Kontingent
    • Regler og baggrund for OF Harrestrup
    • Referater
    • Nyhedsbreve
    • Kolonihave indsatsen
    • Vandaflæsning
  • Bestyrelsen
    • Kontakt Bestyrelsen
    • Åbningsdatoer og tider
  • Praktiske forhold
    • Når du vil købe hus
    • Når du vil sælge
    • Når du vil bygge
    • Hegns ansøgning
    • Handicap-skilt
    • Udlejning af fælleshus >
      • Kalender
    • Tingbogen
    • Renovation og affald
    • Lidt om . . . . .
  • Arkiv side