Byvandring i Skovlunde
Oldtidsfund ved Sømosen i Skovlunde viser, at der har boet mennesker her langt tilbage i tiden. Ved anlæggelsen af de nye firmaer på Lautrupgårds marker ved Sømosen, fandt man mange redskaber og våben fra ældre stenalder, 5.200 år f. Kr. og yngre stenalder, 4.200 år f. Kr. Sømosen er en af Danmarks 12 kendte offermoser med krigsbytteofringer.
Skriftlige kilder nævner Skowerlunde første gang i 1249.
I middelalderen lå der en kongelig vandmølle i Skovlunde. Herom beretter Ove Bille, der var sekretær for kong Hans (1481 -1513):" Jep Michels i Herløwa skoder (tilskøder) myn herre (kong Hans) en Hans Veder mølle, standendis på Skovlunde Mark. Denne Mølle gaf myn Herre hans Husfrue(dronning Christina) og overanvortet henne dette Bref."
Dronning Christina var datter af kurfyrste Ernst af Sachsen og blev som sekstenårig gift med kong Hans af Danmark. Da kongen skænkede sin dronning møllen ejede han hele Tibberup(Hjortespring) samt 2 gårde i Skovlunde. Møllen har formodentlig været en af kong Valdemar Atterdags mange vandmøller og har ligget i nærheden af Ålebroen. Vandet til møllen er kommet fra Sømosen. Gamle stednavne og nuværende vejnavne tyder på, der har været sø, ål og fisk på stedet.
Fund i et område ved Larsbjerggård vidner om en bebyggelse i Skovlunde for 2000 år siden. Lokaliteten ligger på en sydvendt skråning nordøst for Harrestrup å, 50 m syd for stien, der fører fra Harrestrupvej til Idrætsanlæggene.
Fundet blev gjort, da HNG i foråret 1983 nedlagde naturgasledning på strækningen Jægersborg - Vallensbæk. I forbindelse med nedlægning af naturgasledning i Danmark blev der gjort mange arkæologiske fund.
Hanevad er navnet på det sted, hvor vejen fra Skovlunde mod Islev passerer over Harrestrup å(omtrent hvor Vestforbrændingen ligger i dag) Vejen gik her gennem et vadested, senere blev her bygget en bro.
Allerede i 1626 gav Chr. d. 4. lensmanden Magnus Kaas ordre til at anlægge en ny vej "gennem Islev Mark lige til Ballerup", Hanevadsvejen til kongens ladegård i Ballerup. Ingen andre end kongen og visse privilegerede måtte benytte kongevejen. Dette forbehold blev dog vanskeligt at opretholde.
I midten af 1960'erne blev et stykke af den 7 meter brede Hanevadsvej ændret til den 32 meter brede firesporede Ballerup Boulevard. Boulevarden skulle sikre en hurtig trafikforbindelse til København og aflaste Frederikssundsvej.
Skovlunde lå i Ballerup sogn, der hørte under det københavnske rytterdistrikt. Sognet omfattede landsbyerne Ballerup, Skovlunde, Ågerup og Pederstrup.
Ved den første egentlige folketælling i Danmark i 1787, boede der i Skovlunde 202 personer. Der var 16 bønder og 19 husmænd. Husmændene arbejdede for bønderne som daglejere, men arbejdede også som håndværkere. Der var en "skoeflicker", en væver, en skrædder, en bødker og en smed, to var desuden "nationale soldater". En, Johan Ludvig Niemann læste for børnene i en af bønderne indrettet skole.
Uden om landsbyen lå bymarkerne. De var delt i vange, åse, og agre. Hver gård havde en eller flere agre i hver ås, så hver gård fik andel i både den gode og dårlige jord. Dette bevirkede, gårdene havde deres jord spredt mange forskellige steder ud over bymarken.
Mange af navnene på gårdene, vangene og åsene benyttes i dag som vej- og ydelsnavne. Marbæk f. eks. var navnet på vandløbet mellem Ballerup og Skovlunde.
Det blev efterhånden utilfredsstillende, det med at hver gård havde en strimmel jord hist og pist, og ved forordningen af 1769 fik hver lodsejer mulighed for på grundlag af opmåling og taksation at få sin gård og jord udskilt fra fællesskabet.
Først i 1795 var man med visse ændringer tilfredse med fordelingen. Dog kun 5 af Skovlundes 16 gårde blev udflyttet i forbindelse med udskiftningen, resten blev liggende i landsbyen. Derfor blev der i Skovlunde foretaget en kombination af en blokudskiftning og en stjerneudskiftning. Stjerneudskiftningen kan stadig ses i det stjerneformede vejnet, med centrum i det gamle Skovlunde.
Fra gammel tid gik folk fra Skovlunde ad en kirkesti til gudstjeneste, dåb, konfirmation, bryllup og begravelser i Ballerup kirke ( år 1250).
Turen til Ballerup blev ikke nemmere efter Frederikssundbanen blev åbnet i 1879. Banen skabte grundlag for at Ballerup og Måløv blev udbygget som stationsbyer.
Det ærgrede beboerne i Skovlunde at se damptogene køre forbi Skovlunde
Først i 1905 fik Skovlunde standsningssted for toget. Det skyldtes, at gårdejer Anders Vilhelm Christensen, Skovlundegård, vederlagsfrit forærede Statsbanerne et hjørne af gårdens marker mod, at der blev etableret et billetsalgssted. Ventebygning kom til i 1911. Billetsalgstedet blev anlagt øst for Torvevej, men beboerne i Skovlunde måtte selv betale for opførelsen af en ventebygning, ligesom de måtte afholde udgifterne til opvarmning, belysning, rengøring af bygningen.
Det var starten. S - banen mellem København og Valby åbnede i 1934, så var planen, at banen skulle forlænges mod Ballerup og Glostrup, men først i 1941 førtes banen videre til Vanløse. Da Vanløse-Ballerup stod foran elektrificering, blev stationen flyttet fra østsiden af Torvevej til vestsiden. Sporet ved stationen blev løftet, og der blev opført en viadukt. Der kom en midlertidig ekspeditionsbygning med venterum og billetsalg med posthus. Én person betjente det hele.
Poul Hjort, hvis far Henrik Hjort, ejede Kildegården i Skovlunde fra 1921-67, fortæller at faderen i begyndelsen af 1940'erne købte den gamle stationsbygning og fik den flyttet til gården, hvor den står den dag i dag, og bruges til hønsehus og haveredskaber.
I 1943-44 begyndte man det nye perronanlæg på vestsiden af Torvevej. Man anlagde en ø-perron, der skulle ligge mellem 2 spor. I første omgang anlagde man kun et spor.
På grund af anden verdenskrig og dermed den tyske besættelse gik arbejdet med elektricificeringen af Ballerupbanen helt i stå. Der var mangel på beton og cement, som tyskerne var storforbrugere af, og det var ikke muligt at fremskaffe det fornødne kobber til ledningsnettet.
Først i 1949 kom S-toget til Skovlunde, idet DSB elektrificerede strækningen til Ballerup - i første omgang ved at Holteliniens tog fortsatte fra Vanløse til Ballerup.
Indvielsen af den nye strækning fandt den 14. maj 1949 under stor festivitas. På dette tidspunkt havde Skovlunde kun ca. 800 indbyggere, og det var første gang DSB elektrificerede til så tyndt et område. Banen var i den første glansperiode frem til efteråret 1949 kun S-bane på hverdage. Frederikssund motortog endte ellers nu i Ballerup, men på søn-og helligdage kørte det også på strækningen Vanløse-Ballerup.
I 1964 blev der bevilget penge til dobbeltsporet, som var klar mellem Skovlunde og Ballerup i 1966. Det sidste enkeltsporede afsnit på den københavnske S-bane var Herlev-Skovlunde, som først blev udbygget til dobbelt spor i 1970.
Stationsbygningen er blevet fornyet flere gange sidste gang i 1994.
Tegneren Ib Spang Olsens bedsteforældre havde et lille hus ved gadekæret. Hans Olsen, Ib Spang Olsens farfar, var skomageren, men blev en af de tusinder, der efterår og vinter traskede ind til Husum og Gladsaxe for med skovl, spade, trillebøre og brudte rygge at bygge Estrups volde på den københavnske befæstning(Vestenceinten).. men, det der også skal nævnes, var at hans bedstemor aldrig overvandt det chok at opdage den betydning, som nogen tillægger klokkeslettet. Normalt var det ligegyldigt, hvornår man gik til smeden eller pottemageren, men på stationen fik de sandelig at vide, at to-toget var gået klokken to. Siden mødte Bedste og tante Marie og Bodil fra overdrevet med deres tasker altid op tre kvarter før toget skulle gå.
Under efterårsmanøvrene i begyndelsen af det 19. årh. havde Skovlunde ofte indkvartering af soldater. De menige sov på høloftet og kogte selv deres mad i et feltkøkken. Officererne blev indkvarteret i gårdenes stuehuse. Engang var der en særlig stor indkvartering af gardere. Manøvrerne foregik i og omkring Skovlunde. Det var så stor en begivenhed at børnene fik fri fra skole for at se manøvrerne. Prins Valdemars hustru, prinsesse Marie, som var en dygtig rytterske, sprang på en hvid hest over Harrestrup å, hvilket imponerede børnene meget.
Den 1. august 1914 udbrød første verdenskrig. For ikke at stå uforberedt, besluttede den danske regering at indkalde sikringsstyrken. Soldaterne blev indkvarteret på gårdene i omegnen af København, og Skovlunde fik igen indkvartering.
Det kan ses, at man i Skovlunde har formået at bevare mange af de gamle gårde og huse. Ib Spang Olsens bedsteforældes hus er nævnt, ligeledes Skovlundegård. Skovlundgård og 3 andre gårde, Lillevangsgård, Ellekildegård og Rosenlund brændte i 10. juni 1910. Branden opstod på Lillevangsgård. Gårdene lå tæt i landsbyen og ilden bredte sig hurtigt, fik et stort omfang og kunne ses vidt omkring. Folk strømmede til blandt andet fra Ballerup kro, hvor der var bal.
De nedbrændte ejendomme blev genopført på samme sted, undtagen Ellekildegård, der blev flyttet et stykke ud på marken. Stuehuset er der stadig og ligger på hjørnet af Ballerup Boulevard og Bybjergvej, og bruges af Ballerup Kommune som foreningshus. Ellekildegårds jorde var i 1952 ejet af Københavns kommune og blev udstykket i 72 parceller beliggende halvt nede af Ellekildevej og på sidevejene Græsvang, Horsevang, Humlevang og Dyrehegnet.
Lillevangsgård blev, som den eneste gård i Skovlunde, i 1918 solgt til gartneridrift. Skovlunde blev ikke præget af gartneridrift, fordi byudviklingen kom meget sent og hurtigt, grundpriserne blev for høje.
Skovlundegårds stuehus blev hurtigt genopført og allerede d. 1.december 1910 kunne familien flytte ind.
1. maj 1981 overtog Ballerup Kommune Skovlundegård og istandsatte stuehuset til rådighed for Ballerup Kunstforening, Skovlunde Kulturråd og kunstnergruppen HESK. Udlængerne til Skovlundegård og Lillevangsgård blev revet ned, og på deres sted opførte et af kommunens sociale boligselskaber, Kirstinevang, seks toetagers blokke med andelsboliger-tre om hvert stuehus. Skovlundegård blev igen firlænget! De nye længer opførtes i samme byggestil som de tidligere, området bevarede sin karakter af landsby. På gården Rosenlund fandtes tidligere en privilegeret kro. 1759 blev gården fæstet af Peder Olsen. Han var sognefoged og fik i 1764 bevilling som værtshusholder. Lars Pedersen indgik ægteskab med enken og overtog gården i 1772, fik han bevilling til krohold, værtshus og brændevinsbrænding.
Bønderne i Skovlunde havde ry for at være velhavende. I en gammel remse hedder det:" Skovlunde tager guldbægeret frem..." Især skal kromanden Ole Olesen, der ejede Rosenlund 1774-92, have været meget velstående.
I foråret 1972 brændte Rosenlund igen. Kommunen, der på dette tidspunkt ejede gården, havde stillet lokaler på gården til rådighed for en gruppe unge, der var organiseret i en forening, men efter branden blev samtlige bygninger på ejendommen revet ned. I stedet for opførtes i 1978 Skovlunde Center Syd med forretninger, bibliotek og et beboerlokale. I 1980 opførtes Bikubens rækkehuse af A/S Chr. Islef og FDB`s arkitektkontor. Imellem rækkehusene står 2 høje, gamle træer, som oprindelig stod i gården Rosenlunds have.
Allerede i sidste halvdel af 1700-tallet lå der en skole i Skovlunde, som bønderne havde indrettet. I 1787 var, som allerede nævnt Johan Ludvig Niemann skoleholder, og havde en aftale med bønderne om at kunne sætte sine kreaturer på græs i overdrevet eller brakmarken.
I forbindelse med udskiftningen blev denne aftale ikke fornyet, og først efter en afgørelse af Landvæsenskommissionen fik skoleholderen 3 tdr. land, kaldet "skolelodden". Denne afgørelse kom dog ikke Johan Ludvig Niemann til gode. Han havde i mellemtiden søgt og fået embedet som skoleholder i Måløv. Skolelodden ligger der, hvor den tidligere skole ved Torvevej ligger i dag.
I 1822 blev der ved en kongelig resolution indført indbyrdes undervisning, en undervisningsform der kom fra England. Den fungerer ved at skolebørnene blev inddelt i grupper, og hver gruppe blev ledet af ældre elever.
I 1884 blev den gamle, stråtækte skole revet ned, og i stedet for opførtes den i solid grundmur og med skifersten på taget. Medens byggeriet foregik, havde gårdejer Kresten Pedersen på Skovlundegård stillet frit lokale til skolestue.
Allerede i 1911 blev de første el-master rejst i Skovlunde, der var den første by i kommunen, som fik elektricitet. Lærer Gade henvender sig til sognerådet for at få lagt elektricitet i skolestuen og lærerens lejlighed. I den nærmeste fremtid får Skovlunde indlagt elektricitet i de fleste ejendomme. Lærerens argument var bl. a., at skolestuen fungerede som forsamlingslokale om aftenen til afholdelse af foreningsmøder, bibellæsning o. l. for byens og omegnens beboere.
I 1936 fik Skovlunde en ny skole på Torvevej og den gamle skolebygning i landsbyen blev anvendt til andre formål, blandt andet til husvildebolig. For Ballerup-Måløv kommune, som ejede skolebygningen, var frigørelsen af bygningen velkommen, idet der var boligmangel, og i førstelærerens lejlighed flyttede en børnerig familie ind. I de sidste krigsår blev manglen på boliger meget følelig. Skolebygningen husede nu 4 familie boliger. - I 50'erne og 60'erne blev der bygget store boligbebyggelser og livet i den gamle skole ebbede ud.Skolen er i tidens løb efter brugt til mange formål og bruges i dag til foreningshus for bl. a. DUI-Leg og Virke samt to politiske foreninger.
Smedjen i Skovlunde nævnes i folketællingen i 1787. Den skiftede ejer flere gange indtil Søren Pedersen i 1858 arvede den efter sin far. Han fremstillede de stærkt efterspurgte Skovlundeplove. Han udstillede sine plove og vandt adskillige præmier ved plovprøver og landmandsforsamlinger rundt omkring i landet. I 1872 ved den nordiske Industri- og Kunstudstilling i København fik den en bronzemedalje, i Nykøbing Falster ved den 12. danske Landmandsforsamling ligeledes en bronzemedalje og en præmie på 25 rigsdaler. I 1878 på verdensudstillingen i Paris blev plovene præmieret med en sølvmedalje. I 1884 gik det ned ad bakke for smedjen og den blev solgt. Søren Pedersen skiftede arbejde flere gange og endte som smed på Nivå Teglværk. Han døde 1903, begravedes på Humlebæk kirkegård, hvor hans grav stadig findes.
Siden 1884 havde smedjen flere ejere. I 1943 købte Carl Werner Karlsson smedjen. Han fortsatte med at reparere landbrugsredskaber, sko heste, og sætte hjulringe på bøndernes vogne. Det stagnerede efter krigen og man begyndte at lave vaskemaskiner. Det gik godt i nogle år indtil de store fabrikker begyndte at sende deres billigere vaskemaskine på markedet. På dette tidspunkt var byggeriet på vej op og man begyndte at lave bygningsbeslag. Det gik så godt, at det blev nødvendigt at udflytte til større lokaler i Herlev. - Smedjen lå stille hen et stykke tid - men i 1982 blev Carl Gustav Karlsson leder af et kommunalt beskæftigelsesprojekt; man fremstillede kulpotter til ulandene Der blev produceret et stort antal, men da det viste sig at blive for dyrt, blev de aldrig sendt af sted. Smeden fortsatte med at lave almindeligt smedearbejde for kommunen.
Da Carl Werner Karlsson døde i 1995, blev han som en de første begravet på Skovlundes nye kirkegård. Gravstenen bærer indskriften: "Smed af Guds nåde":
De 200 japanske kirsebærtræer i parkområdet mellem Lystoftegård og gadekæret. Den japanske danser Kikou Ichikawa fik i 1988 ideen til at skænke Ballerup kommune træerne fra den japanske kirsebærfond "Sakura Fonden".
Ejendommen Skolevej 4 tilhørte teatermaleren Carlo J.P. Jacobsen, fra 1941-58. Beboerne kaldte huset det "Det gule Palæ", både på grund af farven, og fordi de syntes, det så fornemt ud.
Ejendommen Kildebuen 1 ejedes under besættelsen af Ove Brusendorf. Han havde egentlig købt det i spekulationsøjemed. I mange år havde der været talt om at anlægge en S-bane til Ballerup. Huset blev under besættelsen tilflugtssted for flere mennesker, der måtte skjule sig for tyskerne. Modstandsmanden og lægen Mogens Fog var her, og i 1944 kom forfatteren og Tivolis direktør Kjeld Abell og hans kone Grethe til. Da Kjeld og Grethe flytter ind som Hr. og Fr. Henriksen, foregiven svoger og søster til Brusendorff, vækker det ingen mistanke i Skovlunde. Ove Brusendorff har i tidens løb haft mange besynderlige gæster, kunstnervenner og kunstnerinder. Der har hersket et særligt leben, som ikke ligner den øvrige befolkning. Diskussioner sker for åbne vinduer, radioen går for fuld styrke. Når vejret tillader det, sidder Mogens Fog i haven og skriver sine manuskripter til Nyhedstjenesten og Frit Danmark på skrivemaskine mellem blomsterne i forhaven.
Den 14. oktober 1944 blev Mogens Fog arresteret af tyskerne, da han skulle til et illegalt møde i en lejlighed på Gl. Kongevej. Ved arrestationen har han nogle returbilletter til Skovlunde på sig. Han er klar over, at det ville være farligt for de andre beboere i Brusendorffs hus, hvis tyskerne fandt derud, og på et tidspunkt så han derfor sit snit til at spise billetterne.!
Skovlunde flyveplads blev anlagt af Morian Hansen, hans borgerlige navn er Jens Henning Fisker Hansen, født i Frederikssund 1905. Han blev uddannet som automekaniker og professionel motorkører 1928-39 tog privatflyvecertifikat i England i 1935, og i krigsårene 1939-45 var han pilot i Royal Air Force. For sin indsats i anden verdenskrig modtog han en lang række af ordener og krigsmedaljer.
Da krigen sluttede, blev han forbindelsofficer i Kastrup Lufthavn, hvor han fik ideen til at starte en flyveskole. I december 1945 afmønstrede han fra Royal Air Force og fik lov af englænderne til at låne et lokale i lufthavnen. Han købte en flyvemaskine og startede sin flyveskole den 31. marts 1946. Det viste sig, at folk var meget interesserede i at flyve, og inden der var gået seks måneder, havde han anskaffet fem maskiner.
Da ruteflyvningen kom i gang efter krigen, var der imidlertid ikke plads til de små maskiner i Kastrup, og Morian Hansen måtte til at se sig om efter en ny flyveplads i Københavns omegn. Han fandt en egnet græsmark i Skovlunde. Det var på Vandværksgårdens og Lystoftegårds jorde som på dette tidspunkt tilhørte Københavns Kommune. Efter aftale med bonden, som havde forpagtet jorden af Københavns Kommune, fik Morian Hansen lov at leje de 50 tønder land, og flyvepladsen blev indviet den 13. oktober 1946.
I 1950 overgik driften til et konsortium. Samtidig blev der opført en stor hangar. Pladsen blev udvidet flere gange og var en af de mest trafikerede pladser for lette fly. I 1975 havde en snes mand deres arbejde på Skovlunde Flyveplads, og den daglige drift blev forestået af flyvepladslederen, der til sin hjælp på det flyvetekniske område havde to flyveledere. Efterhånden var der blevet etableret en række flyselskaber, som drev taxaflyvning på både danske og europæiske destinationer. Et par af disse selskaber havde gjort en stor indsats
For at gøre flyvningen til småøer som Ærø, Samsø, Anholt og Læsø regelmæssig og effektiv.
Hjørnestenen var fra starten en række flyveklubber, der udlejede fly til medlemmerne og uddannede privatpiloter. Mest kendt var Danmarks største og ældste flyveklub, med omkring 500 medlemmer, hvoraf halvdelen var aktive. I tilknytning til denne var der både fly og radioværksteder.
I årenes løb havde beboerne i Skovlunde protesteret adskillige gange over støj- og miljøgener fra flyvepladsen. Flyvepladsen havde udarbejdet planer, som skulle løse de fleste problemer. Men Ballerups borgmester K.H. Burchardt så også meget gerne flypladsen nedlagt og inddraget til rekreativt område for beboerne. I 1976 lykkedes det ham gennem forhandlinger med Københavns overborgmester Urban Hansen at få en handel i stand. Overtagelsen af flyvepladsen skulle ske omgående, mens nedlæggelsen af pladsen for start og landinger ikke kunne finde sted før udgangen af 1980, når lejemålet udløb.
Den 31. december 1980 lukkede Skovlunde Flyveplads og aktiviteterne blev flyttet til Roskilde Flyveplads ved Tune.
Ballerup Kommune havde allerede i 1930'erne opkøbt landbrugsjord til industriformål, men først efter anden verdenskrig blev den solgt til industrivirksomheder. På grund af pladsmangel i København flyttede virksomheder deres produktionsanlæg til Ballerup Kommune.
Løvens Kemiske Fabrik opførte i 1947 nye anlæg på Lautrupgårds jorde. Fabrikken havde på dette tidspunkt 300 medarbejdere. Ved virksomhedens 50 års jubilæum i 1958 var hele fabrikken samlet i Skovlunde og antallet af medarbejdere var vokset til 1000. Bygningerne langs Frederikssundsvej stammer fra den tid og rummer foruden anlæg til fremstilling af antibiotika og hormoner også fabrik til egne patenterede syntetiske lægemidler og en moderne farmaceutisk fabrik til produktion af færdige præparater. Vest for Løvens Kemiske Fabrik blev Industriparken mellem Ballerup og Skovlunde udlagt til industriformål. I den østlige del af Skovlunde voksede Ballerups andet industrikvarter op omkring Mileparken. Det voksede sammen med industrikvarteret i Herlev og fik derfor ligesom dette område et parkmæssigt udseende med brede beplantede rabatter og store grunde. I dette område blev der i 1960'erne bygget 70 virksomheder, hvoraf de største var Gutenberghus' dybtrykafdeling og Engelsk-dansk Biskuits.
Skovlunde vandværk lå på den høj ved den nuværende kirkegård, der i dag er omdannet til udsigtshøj. Den forsynede beboerne i landsbyen med vand indtil 1951. Det var sandsynligvis det første fællesvandværk, der blev oprettet i Ballerup-Måløv kommune. Den var i drift i hvert fald i 1905, og fungerede i de første år, ved at vandværkets pumpe blev drevet af en vindmølle. Havde det været stille vejr nogen tid, kørte bønderne vand til beboerne i landsbyen. Satte det ind med frostvejr, måtte vandet hentes ved gadeposten foran Bybjerggård.
Endnu i begyndelsen af 1950'erne havde Skovlunde landsbypræg. På luftfotografiet, taget i 1958, ses den gamle landsby og nybyggerierne Lilletoften og Ringtoften. Ballerup Boulevard er endnu ikke bygget.
De første nybyggerier var murstensbyggerier. Man fortsatte byggeriet, og da man i 1960 påbegyndte planlægningen af Ballerupplanen, blev den det første store montagebyggeri i Danmark. I nærheden af Ølstykke opførtes en betonelementfabrik, der skulle fremstille beton-elementerne, men selve montagen foregik på byggepladsen.
I 1962-65 blev Ballerupplan 1 bygget på Ellegårdens jorder i Ballerup, Lundebjerggårds jorder i Skovlunde, ja, kommunen udviklede sig med utrolig fart i 1960'erne og 1970'erne. Fra 1962-67 blev der bygget ca. 1000 lejligheder om året i hele Ballerup kommune. På grund af den voldsomme befolkningstilvækst, blev det nødvendigt at bygge skoler og andre institutioner i stort tal. Skovlunde skole blev udvidet i 1959. I 1962 blev Lundebjerggårdskolen taget i brug, og i 1965 blev opførelsen af Rosenlundskolen påbegyndt.
Skovlunde fik butikscentre, nyt bibliotek, kirke og andre servicefunktioner. I 1957-58 opførte Boligselskabet Skovlunde Park 13 forretninger omkring et lille torv ved den daværende Torvevej(i dag Bybuen) samt yderligere otte forretninger, som kom til at ligge i forlængelse af butikstorvets forretninger. Ti år senere byggede man Skovlunde Centret med forretningerne omkring Torvestrædet, og i 1978 opførtes forretningscentret syd for Ballerup Boulevard.
Skovlunde var oprindelig en del af Ballerup sogn. Da indbyggertallet begyndte at vokse efter indvielsen af S-banen København-Ballerup i 1949, opstod ønsket om "egen kirke i eget sogn". I 1952 igangsattes Skovlunde Kirkesag, og der blev oprettet en kirkekomité med det formål at indsamle midler til opførelse af en sognekirke i Skovlunde.
Den 14. oktober 1957 skænkede Ballerup-Måløv kommunalbestyrelse énstemmigt en grund ved Lundebjerggårdsvej til formålet.
Allerede i 1952 var man begyndt at holde regelmæssige gudstjenester på Skovlunde skole, men den 20. december 1959 kunne man indvie en midlertidig "vandrekirke". Den lå på der, hvor den store sten på Skovlunde Torv ligger i dag.
I 1968 godkendte Kirkeministeriet opførelsen af en kirkebygning på den grund, som kommunen havde skænket.
Den 20. december 1969 blev grundstenen nedlagt. I muren på den nye kirke blev der indmuret en granitkvader, som var udhugget af Ballerup Kirkes ca. 800 årige sokkel og skænket af Ballerup sogns menighedsråd som en hilsen fra den gamle moderkirke. Skovlunde kirke blev indviet pinsedag, den 21. maj 1972.
Skovlunde Kirkegård blev indviet den 28. august 1994. Skovlunde menighedsråd havde allerede i 1980'erne købt et areal af den nedlagte Skovlunde Flyveplads til brug for anlæggelsen af en kirkegård. Den ligger på landskabets højeste punkt vendt mod Harrestrup Ådal fritidsområde, som den er en vigtig del af. Kirkegården knyttes til Skovlunde landsby af den tidligere vandtårnshøj, som er bevaret. Herfra er der udsigt over hele kirkegården og det omgivende landskab.
Kilde: Bogen:" Skovlunde før og nu", af Svend Jørgen Jensen. Med tilladelse af forfatteren, er denne artikel uddrag fra bogen. Henry Jensen, Frejavej 20.
Skriftlige kilder nævner Skowerlunde første gang i 1249.
I middelalderen lå der en kongelig vandmølle i Skovlunde. Herom beretter Ove Bille, der var sekretær for kong Hans (1481 -1513):" Jep Michels i Herløwa skoder (tilskøder) myn herre (kong Hans) en Hans Veder mølle, standendis på Skovlunde Mark. Denne Mølle gaf myn Herre hans Husfrue(dronning Christina) og overanvortet henne dette Bref."
Dronning Christina var datter af kurfyrste Ernst af Sachsen og blev som sekstenårig gift med kong Hans af Danmark. Da kongen skænkede sin dronning møllen ejede han hele Tibberup(Hjortespring) samt 2 gårde i Skovlunde. Møllen har formodentlig været en af kong Valdemar Atterdags mange vandmøller og har ligget i nærheden af Ålebroen. Vandet til møllen er kommet fra Sømosen. Gamle stednavne og nuværende vejnavne tyder på, der har været sø, ål og fisk på stedet.
Fund i et område ved Larsbjerggård vidner om en bebyggelse i Skovlunde for 2000 år siden. Lokaliteten ligger på en sydvendt skråning nordøst for Harrestrup å, 50 m syd for stien, der fører fra Harrestrupvej til Idrætsanlæggene.
Fundet blev gjort, da HNG i foråret 1983 nedlagde naturgasledning på strækningen Jægersborg - Vallensbæk. I forbindelse med nedlægning af naturgasledning i Danmark blev der gjort mange arkæologiske fund.
Hanevad er navnet på det sted, hvor vejen fra Skovlunde mod Islev passerer over Harrestrup å(omtrent hvor Vestforbrændingen ligger i dag) Vejen gik her gennem et vadested, senere blev her bygget en bro.
Allerede i 1626 gav Chr. d. 4. lensmanden Magnus Kaas ordre til at anlægge en ny vej "gennem Islev Mark lige til Ballerup", Hanevadsvejen til kongens ladegård i Ballerup. Ingen andre end kongen og visse privilegerede måtte benytte kongevejen. Dette forbehold blev dog vanskeligt at opretholde.
I midten af 1960'erne blev et stykke af den 7 meter brede Hanevadsvej ændret til den 32 meter brede firesporede Ballerup Boulevard. Boulevarden skulle sikre en hurtig trafikforbindelse til København og aflaste Frederikssundsvej.
Skovlunde lå i Ballerup sogn, der hørte under det københavnske rytterdistrikt. Sognet omfattede landsbyerne Ballerup, Skovlunde, Ågerup og Pederstrup.
Ved den første egentlige folketælling i Danmark i 1787, boede der i Skovlunde 202 personer. Der var 16 bønder og 19 husmænd. Husmændene arbejdede for bønderne som daglejere, men arbejdede også som håndværkere. Der var en "skoeflicker", en væver, en skrædder, en bødker og en smed, to var desuden "nationale soldater". En, Johan Ludvig Niemann læste for børnene i en af bønderne indrettet skole.
Uden om landsbyen lå bymarkerne. De var delt i vange, åse, og agre. Hver gård havde en eller flere agre i hver ås, så hver gård fik andel i både den gode og dårlige jord. Dette bevirkede, gårdene havde deres jord spredt mange forskellige steder ud over bymarken.
Mange af navnene på gårdene, vangene og åsene benyttes i dag som vej- og ydelsnavne. Marbæk f. eks. var navnet på vandløbet mellem Ballerup og Skovlunde.
Det blev efterhånden utilfredsstillende, det med at hver gård havde en strimmel jord hist og pist, og ved forordningen af 1769 fik hver lodsejer mulighed for på grundlag af opmåling og taksation at få sin gård og jord udskilt fra fællesskabet.
Først i 1795 var man med visse ændringer tilfredse med fordelingen. Dog kun 5 af Skovlundes 16 gårde blev udflyttet i forbindelse med udskiftningen, resten blev liggende i landsbyen. Derfor blev der i Skovlunde foretaget en kombination af en blokudskiftning og en stjerneudskiftning. Stjerneudskiftningen kan stadig ses i det stjerneformede vejnet, med centrum i det gamle Skovlunde.
Fra gammel tid gik folk fra Skovlunde ad en kirkesti til gudstjeneste, dåb, konfirmation, bryllup og begravelser i Ballerup kirke ( år 1250).
Turen til Ballerup blev ikke nemmere efter Frederikssundbanen blev åbnet i 1879. Banen skabte grundlag for at Ballerup og Måløv blev udbygget som stationsbyer.
Det ærgrede beboerne i Skovlunde at se damptogene køre forbi Skovlunde
Først i 1905 fik Skovlunde standsningssted for toget. Det skyldtes, at gårdejer Anders Vilhelm Christensen, Skovlundegård, vederlagsfrit forærede Statsbanerne et hjørne af gårdens marker mod, at der blev etableret et billetsalgssted. Ventebygning kom til i 1911. Billetsalgstedet blev anlagt øst for Torvevej, men beboerne i Skovlunde måtte selv betale for opførelsen af en ventebygning, ligesom de måtte afholde udgifterne til opvarmning, belysning, rengøring af bygningen.
Det var starten. S - banen mellem København og Valby åbnede i 1934, så var planen, at banen skulle forlænges mod Ballerup og Glostrup, men først i 1941 førtes banen videre til Vanløse. Da Vanløse-Ballerup stod foran elektrificering, blev stationen flyttet fra østsiden af Torvevej til vestsiden. Sporet ved stationen blev løftet, og der blev opført en viadukt. Der kom en midlertidig ekspeditionsbygning med venterum og billetsalg med posthus. Én person betjente det hele.
Poul Hjort, hvis far Henrik Hjort, ejede Kildegården i Skovlunde fra 1921-67, fortæller at faderen i begyndelsen af 1940'erne købte den gamle stationsbygning og fik den flyttet til gården, hvor den står den dag i dag, og bruges til hønsehus og haveredskaber.
I 1943-44 begyndte man det nye perronanlæg på vestsiden af Torvevej. Man anlagde en ø-perron, der skulle ligge mellem 2 spor. I første omgang anlagde man kun et spor.
På grund af anden verdenskrig og dermed den tyske besættelse gik arbejdet med elektricificeringen af Ballerupbanen helt i stå. Der var mangel på beton og cement, som tyskerne var storforbrugere af, og det var ikke muligt at fremskaffe det fornødne kobber til ledningsnettet.
Først i 1949 kom S-toget til Skovlunde, idet DSB elektrificerede strækningen til Ballerup - i første omgang ved at Holteliniens tog fortsatte fra Vanløse til Ballerup.
Indvielsen af den nye strækning fandt den 14. maj 1949 under stor festivitas. På dette tidspunkt havde Skovlunde kun ca. 800 indbyggere, og det var første gang DSB elektrificerede til så tyndt et område. Banen var i den første glansperiode frem til efteråret 1949 kun S-bane på hverdage. Frederikssund motortog endte ellers nu i Ballerup, men på søn-og helligdage kørte det også på strækningen Vanløse-Ballerup.
I 1964 blev der bevilget penge til dobbeltsporet, som var klar mellem Skovlunde og Ballerup i 1966. Det sidste enkeltsporede afsnit på den københavnske S-bane var Herlev-Skovlunde, som først blev udbygget til dobbelt spor i 1970.
Stationsbygningen er blevet fornyet flere gange sidste gang i 1994.
Tegneren Ib Spang Olsens bedsteforældre havde et lille hus ved gadekæret. Hans Olsen, Ib Spang Olsens farfar, var skomageren, men blev en af de tusinder, der efterår og vinter traskede ind til Husum og Gladsaxe for med skovl, spade, trillebøre og brudte rygge at bygge Estrups volde på den københavnske befæstning(Vestenceinten).. men, det der også skal nævnes, var at hans bedstemor aldrig overvandt det chok at opdage den betydning, som nogen tillægger klokkeslettet. Normalt var det ligegyldigt, hvornår man gik til smeden eller pottemageren, men på stationen fik de sandelig at vide, at to-toget var gået klokken to. Siden mødte Bedste og tante Marie og Bodil fra overdrevet med deres tasker altid op tre kvarter før toget skulle gå.
Under efterårsmanøvrene i begyndelsen af det 19. årh. havde Skovlunde ofte indkvartering af soldater. De menige sov på høloftet og kogte selv deres mad i et feltkøkken. Officererne blev indkvarteret i gårdenes stuehuse. Engang var der en særlig stor indkvartering af gardere. Manøvrerne foregik i og omkring Skovlunde. Det var så stor en begivenhed at børnene fik fri fra skole for at se manøvrerne. Prins Valdemars hustru, prinsesse Marie, som var en dygtig rytterske, sprang på en hvid hest over Harrestrup å, hvilket imponerede børnene meget.
Den 1. august 1914 udbrød første verdenskrig. For ikke at stå uforberedt, besluttede den danske regering at indkalde sikringsstyrken. Soldaterne blev indkvarteret på gårdene i omegnen af København, og Skovlunde fik igen indkvartering.
Det kan ses, at man i Skovlunde har formået at bevare mange af de gamle gårde og huse. Ib Spang Olsens bedsteforældes hus er nævnt, ligeledes Skovlundegård. Skovlundgård og 3 andre gårde, Lillevangsgård, Ellekildegård og Rosenlund brændte i 10. juni 1910. Branden opstod på Lillevangsgård. Gårdene lå tæt i landsbyen og ilden bredte sig hurtigt, fik et stort omfang og kunne ses vidt omkring. Folk strømmede til blandt andet fra Ballerup kro, hvor der var bal.
De nedbrændte ejendomme blev genopført på samme sted, undtagen Ellekildegård, der blev flyttet et stykke ud på marken. Stuehuset er der stadig og ligger på hjørnet af Ballerup Boulevard og Bybjergvej, og bruges af Ballerup Kommune som foreningshus. Ellekildegårds jorde var i 1952 ejet af Københavns kommune og blev udstykket i 72 parceller beliggende halvt nede af Ellekildevej og på sidevejene Græsvang, Horsevang, Humlevang og Dyrehegnet.
Lillevangsgård blev, som den eneste gård i Skovlunde, i 1918 solgt til gartneridrift. Skovlunde blev ikke præget af gartneridrift, fordi byudviklingen kom meget sent og hurtigt, grundpriserne blev for høje.
Skovlundegårds stuehus blev hurtigt genopført og allerede d. 1.december 1910 kunne familien flytte ind.
1. maj 1981 overtog Ballerup Kommune Skovlundegård og istandsatte stuehuset til rådighed for Ballerup Kunstforening, Skovlunde Kulturråd og kunstnergruppen HESK. Udlængerne til Skovlundegård og Lillevangsgård blev revet ned, og på deres sted opførte et af kommunens sociale boligselskaber, Kirstinevang, seks toetagers blokke med andelsboliger-tre om hvert stuehus. Skovlundegård blev igen firlænget! De nye længer opførtes i samme byggestil som de tidligere, området bevarede sin karakter af landsby. På gården Rosenlund fandtes tidligere en privilegeret kro. 1759 blev gården fæstet af Peder Olsen. Han var sognefoged og fik i 1764 bevilling som værtshusholder. Lars Pedersen indgik ægteskab med enken og overtog gården i 1772, fik han bevilling til krohold, værtshus og brændevinsbrænding.
Bønderne i Skovlunde havde ry for at være velhavende. I en gammel remse hedder det:" Skovlunde tager guldbægeret frem..." Især skal kromanden Ole Olesen, der ejede Rosenlund 1774-92, have været meget velstående.
I foråret 1972 brændte Rosenlund igen. Kommunen, der på dette tidspunkt ejede gården, havde stillet lokaler på gården til rådighed for en gruppe unge, der var organiseret i en forening, men efter branden blev samtlige bygninger på ejendommen revet ned. I stedet for opførtes i 1978 Skovlunde Center Syd med forretninger, bibliotek og et beboerlokale. I 1980 opførtes Bikubens rækkehuse af A/S Chr. Islef og FDB`s arkitektkontor. Imellem rækkehusene står 2 høje, gamle træer, som oprindelig stod i gården Rosenlunds have.
Allerede i sidste halvdel af 1700-tallet lå der en skole i Skovlunde, som bønderne havde indrettet. I 1787 var, som allerede nævnt Johan Ludvig Niemann skoleholder, og havde en aftale med bønderne om at kunne sætte sine kreaturer på græs i overdrevet eller brakmarken.
I forbindelse med udskiftningen blev denne aftale ikke fornyet, og først efter en afgørelse af Landvæsenskommissionen fik skoleholderen 3 tdr. land, kaldet "skolelodden". Denne afgørelse kom dog ikke Johan Ludvig Niemann til gode. Han havde i mellemtiden søgt og fået embedet som skoleholder i Måløv. Skolelodden ligger der, hvor den tidligere skole ved Torvevej ligger i dag.
I 1822 blev der ved en kongelig resolution indført indbyrdes undervisning, en undervisningsform der kom fra England. Den fungerer ved at skolebørnene blev inddelt i grupper, og hver gruppe blev ledet af ældre elever.
I 1884 blev den gamle, stråtækte skole revet ned, og i stedet for opførtes den i solid grundmur og med skifersten på taget. Medens byggeriet foregik, havde gårdejer Kresten Pedersen på Skovlundegård stillet frit lokale til skolestue.
Allerede i 1911 blev de første el-master rejst i Skovlunde, der var den første by i kommunen, som fik elektricitet. Lærer Gade henvender sig til sognerådet for at få lagt elektricitet i skolestuen og lærerens lejlighed. I den nærmeste fremtid får Skovlunde indlagt elektricitet i de fleste ejendomme. Lærerens argument var bl. a., at skolestuen fungerede som forsamlingslokale om aftenen til afholdelse af foreningsmøder, bibellæsning o. l. for byens og omegnens beboere.
I 1936 fik Skovlunde en ny skole på Torvevej og den gamle skolebygning i landsbyen blev anvendt til andre formål, blandt andet til husvildebolig. For Ballerup-Måløv kommune, som ejede skolebygningen, var frigørelsen af bygningen velkommen, idet der var boligmangel, og i førstelærerens lejlighed flyttede en børnerig familie ind. I de sidste krigsår blev manglen på boliger meget følelig. Skolebygningen husede nu 4 familie boliger. - I 50'erne og 60'erne blev der bygget store boligbebyggelser og livet i den gamle skole ebbede ud.Skolen er i tidens løb efter brugt til mange formål og bruges i dag til foreningshus for bl. a. DUI-Leg og Virke samt to politiske foreninger.
Smedjen i Skovlunde nævnes i folketællingen i 1787. Den skiftede ejer flere gange indtil Søren Pedersen i 1858 arvede den efter sin far. Han fremstillede de stærkt efterspurgte Skovlundeplove. Han udstillede sine plove og vandt adskillige præmier ved plovprøver og landmandsforsamlinger rundt omkring i landet. I 1872 ved den nordiske Industri- og Kunstudstilling i København fik den en bronzemedalje, i Nykøbing Falster ved den 12. danske Landmandsforsamling ligeledes en bronzemedalje og en præmie på 25 rigsdaler. I 1878 på verdensudstillingen i Paris blev plovene præmieret med en sølvmedalje. I 1884 gik det ned ad bakke for smedjen og den blev solgt. Søren Pedersen skiftede arbejde flere gange og endte som smed på Nivå Teglværk. Han døde 1903, begravedes på Humlebæk kirkegård, hvor hans grav stadig findes.
Siden 1884 havde smedjen flere ejere. I 1943 købte Carl Werner Karlsson smedjen. Han fortsatte med at reparere landbrugsredskaber, sko heste, og sætte hjulringe på bøndernes vogne. Det stagnerede efter krigen og man begyndte at lave vaskemaskiner. Det gik godt i nogle år indtil de store fabrikker begyndte at sende deres billigere vaskemaskine på markedet. På dette tidspunkt var byggeriet på vej op og man begyndte at lave bygningsbeslag. Det gik så godt, at det blev nødvendigt at udflytte til større lokaler i Herlev. - Smedjen lå stille hen et stykke tid - men i 1982 blev Carl Gustav Karlsson leder af et kommunalt beskæftigelsesprojekt; man fremstillede kulpotter til ulandene Der blev produceret et stort antal, men da det viste sig at blive for dyrt, blev de aldrig sendt af sted. Smeden fortsatte med at lave almindeligt smedearbejde for kommunen.
Da Carl Werner Karlsson døde i 1995, blev han som en de første begravet på Skovlundes nye kirkegård. Gravstenen bærer indskriften: "Smed af Guds nåde":
De 200 japanske kirsebærtræer i parkområdet mellem Lystoftegård og gadekæret. Den japanske danser Kikou Ichikawa fik i 1988 ideen til at skænke Ballerup kommune træerne fra den japanske kirsebærfond "Sakura Fonden".
Ejendommen Skolevej 4 tilhørte teatermaleren Carlo J.P. Jacobsen, fra 1941-58. Beboerne kaldte huset det "Det gule Palæ", både på grund af farven, og fordi de syntes, det så fornemt ud.
Ejendommen Kildebuen 1 ejedes under besættelsen af Ove Brusendorf. Han havde egentlig købt det i spekulationsøjemed. I mange år havde der været talt om at anlægge en S-bane til Ballerup. Huset blev under besættelsen tilflugtssted for flere mennesker, der måtte skjule sig for tyskerne. Modstandsmanden og lægen Mogens Fog var her, og i 1944 kom forfatteren og Tivolis direktør Kjeld Abell og hans kone Grethe til. Da Kjeld og Grethe flytter ind som Hr. og Fr. Henriksen, foregiven svoger og søster til Brusendorff, vækker det ingen mistanke i Skovlunde. Ove Brusendorff har i tidens løb haft mange besynderlige gæster, kunstnervenner og kunstnerinder. Der har hersket et særligt leben, som ikke ligner den øvrige befolkning. Diskussioner sker for åbne vinduer, radioen går for fuld styrke. Når vejret tillader det, sidder Mogens Fog i haven og skriver sine manuskripter til Nyhedstjenesten og Frit Danmark på skrivemaskine mellem blomsterne i forhaven.
Den 14. oktober 1944 blev Mogens Fog arresteret af tyskerne, da han skulle til et illegalt møde i en lejlighed på Gl. Kongevej. Ved arrestationen har han nogle returbilletter til Skovlunde på sig. Han er klar over, at det ville være farligt for de andre beboere i Brusendorffs hus, hvis tyskerne fandt derud, og på et tidspunkt så han derfor sit snit til at spise billetterne.!
Skovlunde flyveplads blev anlagt af Morian Hansen, hans borgerlige navn er Jens Henning Fisker Hansen, født i Frederikssund 1905. Han blev uddannet som automekaniker og professionel motorkører 1928-39 tog privatflyvecertifikat i England i 1935, og i krigsårene 1939-45 var han pilot i Royal Air Force. For sin indsats i anden verdenskrig modtog han en lang række af ordener og krigsmedaljer.
Da krigen sluttede, blev han forbindelsofficer i Kastrup Lufthavn, hvor han fik ideen til at starte en flyveskole. I december 1945 afmønstrede han fra Royal Air Force og fik lov af englænderne til at låne et lokale i lufthavnen. Han købte en flyvemaskine og startede sin flyveskole den 31. marts 1946. Det viste sig, at folk var meget interesserede i at flyve, og inden der var gået seks måneder, havde han anskaffet fem maskiner.
Da ruteflyvningen kom i gang efter krigen, var der imidlertid ikke plads til de små maskiner i Kastrup, og Morian Hansen måtte til at se sig om efter en ny flyveplads i Københavns omegn. Han fandt en egnet græsmark i Skovlunde. Det var på Vandværksgårdens og Lystoftegårds jorde som på dette tidspunkt tilhørte Københavns Kommune. Efter aftale med bonden, som havde forpagtet jorden af Københavns Kommune, fik Morian Hansen lov at leje de 50 tønder land, og flyvepladsen blev indviet den 13. oktober 1946.
I 1950 overgik driften til et konsortium. Samtidig blev der opført en stor hangar. Pladsen blev udvidet flere gange og var en af de mest trafikerede pladser for lette fly. I 1975 havde en snes mand deres arbejde på Skovlunde Flyveplads, og den daglige drift blev forestået af flyvepladslederen, der til sin hjælp på det flyvetekniske område havde to flyveledere. Efterhånden var der blevet etableret en række flyselskaber, som drev taxaflyvning på både danske og europæiske destinationer. Et par af disse selskaber havde gjort en stor indsats
For at gøre flyvningen til småøer som Ærø, Samsø, Anholt og Læsø regelmæssig og effektiv.
Hjørnestenen var fra starten en række flyveklubber, der udlejede fly til medlemmerne og uddannede privatpiloter. Mest kendt var Danmarks største og ældste flyveklub, med omkring 500 medlemmer, hvoraf halvdelen var aktive. I tilknytning til denne var der både fly og radioværksteder.
I årenes løb havde beboerne i Skovlunde protesteret adskillige gange over støj- og miljøgener fra flyvepladsen. Flyvepladsen havde udarbejdet planer, som skulle løse de fleste problemer. Men Ballerups borgmester K.H. Burchardt så også meget gerne flypladsen nedlagt og inddraget til rekreativt område for beboerne. I 1976 lykkedes det ham gennem forhandlinger med Københavns overborgmester Urban Hansen at få en handel i stand. Overtagelsen af flyvepladsen skulle ske omgående, mens nedlæggelsen af pladsen for start og landinger ikke kunne finde sted før udgangen af 1980, når lejemålet udløb.
Den 31. december 1980 lukkede Skovlunde Flyveplads og aktiviteterne blev flyttet til Roskilde Flyveplads ved Tune.
Ballerup Kommune havde allerede i 1930'erne opkøbt landbrugsjord til industriformål, men først efter anden verdenskrig blev den solgt til industrivirksomheder. På grund af pladsmangel i København flyttede virksomheder deres produktionsanlæg til Ballerup Kommune.
Løvens Kemiske Fabrik opførte i 1947 nye anlæg på Lautrupgårds jorde. Fabrikken havde på dette tidspunkt 300 medarbejdere. Ved virksomhedens 50 års jubilæum i 1958 var hele fabrikken samlet i Skovlunde og antallet af medarbejdere var vokset til 1000. Bygningerne langs Frederikssundsvej stammer fra den tid og rummer foruden anlæg til fremstilling af antibiotika og hormoner også fabrik til egne patenterede syntetiske lægemidler og en moderne farmaceutisk fabrik til produktion af færdige præparater. Vest for Løvens Kemiske Fabrik blev Industriparken mellem Ballerup og Skovlunde udlagt til industriformål. I den østlige del af Skovlunde voksede Ballerups andet industrikvarter op omkring Mileparken. Det voksede sammen med industrikvarteret i Herlev og fik derfor ligesom dette område et parkmæssigt udseende med brede beplantede rabatter og store grunde. I dette område blev der i 1960'erne bygget 70 virksomheder, hvoraf de største var Gutenberghus' dybtrykafdeling og Engelsk-dansk Biskuits.
Skovlunde vandværk lå på den høj ved den nuværende kirkegård, der i dag er omdannet til udsigtshøj. Den forsynede beboerne i landsbyen med vand indtil 1951. Det var sandsynligvis det første fællesvandværk, der blev oprettet i Ballerup-Måløv kommune. Den var i drift i hvert fald i 1905, og fungerede i de første år, ved at vandværkets pumpe blev drevet af en vindmølle. Havde det været stille vejr nogen tid, kørte bønderne vand til beboerne i landsbyen. Satte det ind med frostvejr, måtte vandet hentes ved gadeposten foran Bybjerggård.
Endnu i begyndelsen af 1950'erne havde Skovlunde landsbypræg. På luftfotografiet, taget i 1958, ses den gamle landsby og nybyggerierne Lilletoften og Ringtoften. Ballerup Boulevard er endnu ikke bygget.
De første nybyggerier var murstensbyggerier. Man fortsatte byggeriet, og da man i 1960 påbegyndte planlægningen af Ballerupplanen, blev den det første store montagebyggeri i Danmark. I nærheden af Ølstykke opførtes en betonelementfabrik, der skulle fremstille beton-elementerne, men selve montagen foregik på byggepladsen.
I 1962-65 blev Ballerupplan 1 bygget på Ellegårdens jorder i Ballerup, Lundebjerggårds jorder i Skovlunde, ja, kommunen udviklede sig med utrolig fart i 1960'erne og 1970'erne. Fra 1962-67 blev der bygget ca. 1000 lejligheder om året i hele Ballerup kommune. På grund af den voldsomme befolkningstilvækst, blev det nødvendigt at bygge skoler og andre institutioner i stort tal. Skovlunde skole blev udvidet i 1959. I 1962 blev Lundebjerggårdskolen taget i brug, og i 1965 blev opførelsen af Rosenlundskolen påbegyndt.
Skovlunde fik butikscentre, nyt bibliotek, kirke og andre servicefunktioner. I 1957-58 opførte Boligselskabet Skovlunde Park 13 forretninger omkring et lille torv ved den daværende Torvevej(i dag Bybuen) samt yderligere otte forretninger, som kom til at ligge i forlængelse af butikstorvets forretninger. Ti år senere byggede man Skovlunde Centret med forretningerne omkring Torvestrædet, og i 1978 opførtes forretningscentret syd for Ballerup Boulevard.
Skovlunde var oprindelig en del af Ballerup sogn. Da indbyggertallet begyndte at vokse efter indvielsen af S-banen København-Ballerup i 1949, opstod ønsket om "egen kirke i eget sogn". I 1952 igangsattes Skovlunde Kirkesag, og der blev oprettet en kirkekomité med det formål at indsamle midler til opførelse af en sognekirke i Skovlunde.
Den 14. oktober 1957 skænkede Ballerup-Måløv kommunalbestyrelse énstemmigt en grund ved Lundebjerggårdsvej til formålet.
Allerede i 1952 var man begyndt at holde regelmæssige gudstjenester på Skovlunde skole, men den 20. december 1959 kunne man indvie en midlertidig "vandrekirke". Den lå på der, hvor den store sten på Skovlunde Torv ligger i dag.
I 1968 godkendte Kirkeministeriet opførelsen af en kirkebygning på den grund, som kommunen havde skænket.
Den 20. december 1969 blev grundstenen nedlagt. I muren på den nye kirke blev der indmuret en granitkvader, som var udhugget af Ballerup Kirkes ca. 800 årige sokkel og skænket af Ballerup sogns menighedsråd som en hilsen fra den gamle moderkirke. Skovlunde kirke blev indviet pinsedag, den 21. maj 1972.
Skovlunde Kirkegård blev indviet den 28. august 1994. Skovlunde menighedsråd havde allerede i 1980'erne købt et areal af den nedlagte Skovlunde Flyveplads til brug for anlæggelsen af en kirkegård. Den ligger på landskabets højeste punkt vendt mod Harrestrup Ådal fritidsområde, som den er en vigtig del af. Kirkegården knyttes til Skovlunde landsby af den tidligere vandtårnshøj, som er bevaret. Herfra er der udsigt over hele kirkegården og det omgivende landskab.
Kilde: Bogen:" Skovlunde før og nu", af Svend Jørgen Jensen. Med tilladelse af forfatteren, er denne artikel uddrag fra bogen. Henry Jensen, Frejavej 20.
OF Harrestrup - Copyright © 2016