Medlemmerne i Harrestrup følger med stor interesse den varslede tema-lokalplan. Især, for så vidt, de planlagte skærpelser af den lovlige anvendelse i vinterhalvåret.
Men da en lokalplan, ifølge advokat Knud Foldshack, alene kan regulere fremtidige dispositioner, vil den nuværende lovlige anvendelse kunne fortsætte som hidtil, uagtet vedtagelsen af den nye lokalplan. Såfremt de nye regler bliver gennemført, vil de derfor reelt kun kunne implementeres ifm. nybyggeri. Desuden strider den ønskede indskrænkning i kolonihaveejernes lovlige brug af deres kolonihaver imod Miljøministeriets vurdering af, hvad man lovligt vil kunne vedtage i en lokalplan. På den baggrund har advokaten anmodet Ballerup Kommune om at trække den påtænkte bestemmelse i lokalplanen tilbage. |
Ballerup Kommune mener dog fortsat at de har belæg for at indføre og implementere de nye skærpelser af den lovlige anvendelse i vinterperioden.
Selvom Ballerup Kommune har lovet dialog, har vores største udfordring været at få såvel politikere, som embedsmænd i tale. Vi er dog stadig fortrøstningsfulde og tror på, at det snart er muligt at få en reel dialog i gang, så sagen ikke skal ende i retten. |
Har du styr på din BBR? |
Har du brug for hjælp til din BBR? |
Som ejer, er det dit ansvar at oplysningerne om din ejendom i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er korrekte. Vi vil derfor opfordre til at du tjekker og evt. retter dine data, så de er korrekte.
Til orientering kontrollerer mange købere ejerforholdet i Tingbogen (der bl.a. trækker på informationer i BBR-registeret) og desuden har Kommunen mulighed for at udstede bøder på op til 5.000 kr., hvis du ikke har indberettet oplysningerne rettidigt, eller hvis du har opgivet urigtige oplysninger. De oplysninger, du har pligt til at indberette, er bl.a.: opførelsesår, om- og tilbygningsår, bebygget areal, samlet boligareal, areal af udestue, tagdæknings-materiale, energiforsyning m.m. Du finder en vejledning her For at få et overblik over hvor mange af vores medlemmer, der har styr på deres BBR oplysninger, beder vi dig udfylde nedenstående. |
Hvis du er usikker på hvordan du skal gøre eller blot har lyst til lidt hyggeligt selskab imens, holder vi åbent hus i kaffestuen i Valhalla
Torsdag den 20. februar ml. kl. 18.30 - 20.30 Medbring NemID, evt. tegninger, og gerne en bærbar computer (hvis du har en) … ... så byder vi på en kop kaffe, lidt godt selskab, samt råd og vejledning.
Af hensyn til vores planlægning så tilmeld dig gerne nedefor: |
Til kamp mod rotterneI sensommeren varslede vi et spændende pilotprojekt, hvor vi i samarbejde med Ballerup Kommune vil lave en storstilet indsats med forebyggende 'grøn' rottebekæmpelse i Harrestrup.
Det er tale om en målrettet indsats over en længere periode, der gerne skulle resultere i at vi for alvor kommer rotterne til livs (så meget det nu engang er mulig) - uden at bruge de sædvanlige store mænger gift. Oprindelig var planen at projektet skulle være igangsat i efteråret 2019, men Ballerup Kommune har haft nogen udfordringer der har forsinket projektet. De ser dog ud til snart at være klaret og vi håber derfor at kunne gå i gang i marts/april 2020 Der vil komme mere information om dette, så snart vi har fået aftalerne på plads. |
Ændring i bestyrelsenKatrine Septimius har valgt at trække sig fra bestyrelsen. Vi siger TAK for hendes store arbejde og engagement i og for foreningen. Katrine var en stor kapacitet, der vil blive savnet.
BilagskontrolanterDen 30/09 2019 trak Torben Lohfert sig som Bilagskontrollant pga. inhabilitet, idet han var formand for foreningen i regnskabsårets første kvartal.
Han overlod herefter opgaven til Bilagskontrollant suppleant Kim Rasmussen. Kim Rasmussen foretog en uanmeldt bilagskontrol den 05/10 2019, men har den 19/01 2020 valgt at fratræde, uden at fuldføre opgaven. Bestyrelsen arbejder nu på at finde en løsning, så regnskabet for 2019 kan kontrolleres og godkendes i henhold til vedtægterne. |
Så fik vi startet 2020 på smukkeste vis med verdens hyggeligste tradition.
I år blev vi beriget af et flot fakkeltog fra Jættevej og trioen OlsenMadsenOlsen leverede det musikalske lydtæppe, der gjorde dette års arrangement til noget ganske særligt. Der blev danset i heldragt og vanter i lanternes skær og hygget og sludret til det sidste. Traditionen tro blev der budt på lidt varmt at drikke og marsmellows, der ku ristes over bålet. Ikke nogen dårlig måde, at starten et nyt år på. Stort TAK til alle de fremmødte – også vores venner fra de frie haveforeninger. TAK til Regitze for digtet, TAK til Musikken, TAK for lån af bålfade, og sidst men ikke mindst en kæmpe TAK til Linda, Kirsten, Heidi, Henrik og Tina, der fik det hele til ske …. både før, under og efter arrangementet. |